UngTerapi & Forældrerådgivning
Mange forældre beretter om at føle sig presset i hverdagen der hvor ens barn har det svært. Måske med rod i store forandringer, sorg, skilsmisse, skoleskift, mobning m.fl. kan det være svært at hjælpe sit barn tilstrækkeligt.
Måske kæmper I som familie med:
Modstridende interesser, måske har I forsøgt en hel masse, men oplever at det stadigvæk er svært. Måske nærmest forværret. eller bare ikke godt nok.
ALLE har en mening om lige netop opdragelse, og sikkert også om dit barn. Information i form af hjælp til selvhjælp guides og gode råd, gør ofte forældretvivlen større
Som forældre kan det være forvirrende og meget svært at vurdere hvor man skal sætte ind, hvordan forandringerne hjemme skal prioriteres, og hvor ekstreme tiltagende skal være.
Der er stadigvæk en hel del tabu omkring den tvivl, afmagt, bekymringer eller vrede – vi som forældre kan opleve – om vores børn eller på vores børns vegne.
Jeg har hørt det meste før, og ved at bekymringer næsten altid er et udtryk for stor omsorg. Jeg garanterer dig/jer tavshed, saglighed og en professionel vurdering såvel modspil når det behøves.
Rådgivning
Forældrerådgivning er IKKE terapi – men kan noget andet vigtigt – nemlig sikrer at du i samråd med en ekspert kan få vendt din tvivl eller usikkerhed omkring behovet omkring jeres barn og i jeres familie.
I forældrerådgivning får du/I bl.a. indsigt i:
- Hvordan følelser og tanker hænger sammen hos jeres barn
- Undersøgt hvad der er rimelige krav og realistiske forventninger, til dig selv og dit barn
- Hvad man kan gøre for at få det bedre som familie og måske som individ i familien
- Berørt terapeutiske elementer hos dig selv/jer – fx svære følelser så som, afmagt/utilstrækkelighed, angst, vrede, tristhed m.fl.
Tristhed, angst og negative tanker – om os selv og/eller vores børn giver ofte dårlig samvittighed, måske endda skyld og skam.
Det er faktisk helt normalt til tider ikke at kunne lide sit barn, og lige der ønsker man dem jo hen hvor peberet gror.
I brydningstiden mellem barndom og voksenliv begynder børn og unge at udfordre grænser, både egne og andres. Nogle gange ledsaget af store følelser og måske uden hensyn til andre familiemedlemmer. Det kan være svært at kapere eller være decideret anstrengende – Men også prikke til tanker som utilstrækkelighed, tvivl eller bekymringer hos jer.
Terapi til Børn & Unge
Alt for mange unge kæmper alene med stress, angst og selvværdsproblemer.
Forældre ser det ofte og forsøger rigtig ofte mange ting for at hjælpe.
Nogle gange virker det bare ikke, og det kan der være mange årsager til. Som regel er det svært for hele familien når det der forsøges ikke virker som tiltængt – Måske forværres problemerne endda. Alle bliver vagtsomme, bekymrede og mistrives.
”Behøver man virkeligt psykolog til den slags?”
Ikke nødvendigvis. Men nogle gange kan det være godt givet ud.
Årsager til forandring kan være mange, Fx mobning/sygdom/død/Forandringer i det sociale miljø/kærestesorger/skilsmisse/eller store andre omvæltninger kan være svære at tumle med og få rede på selv. Det kan være i familien, skolen eller fritiden.
Angst er for så vidt naturlig reaktion, som sikrer at vi passer på os selv. Fx når vi mødes af akut nye krav, noget grænseoverskridende eller truende.
Teenage problemer
Stress, angst og selvværdsproblemer optræder ofte i brydningstiden mellem barne- og voksenlivet.
I barndommen eller ungdommen kan det derfor give god mening at der i svære perioder kan være behov for at vende egne tanker, og finde mening med det oplevede, fx hvorfor noget føles så stærkt, ubehagegeligt mm. Ligeledes kan det være vigtigt at få forståelse for hvordan vores reaktioner og adfærd (og andres) påvirker vores humør og tankerne om os selv. Primært for at selvforståelsen og troen på egen evner udvikles sundt.
Jeg plejer at spørge: ”Har du det overvejende godt? Er du mest glad eller ked af det?”
Det er fx okay at tumle med mørke tanker ind imellem, men der skal helst være flest gode, behagelige og rare tanker om os selv og andre. Også i et barne- eller ungeliv.
Det afgørende spørgsmål når du/I overvejer hjælp til jeres datter, søn eller jer selv – kan derfor blive om udfordringerne/forandringerne fylder for meget i dagligdagen for jeres barn eller teenager? Eller for jer som familie?
Fx bekymringer omkring; trivsel eller adfærdsforandringer, ikke at kunne gøre noget, ikke at forstå hvad der sker eller ikke at vide hvad man har af muligheder.
Terapiform og metode
Er meget individuel, nogle forældre har måske allerede en idé om hvad der vil være bedst for netop deres barn, andre søger helst min holdning.
En del forældre henvender sig på baggrund af opfordring fra skole eller institutioner – nogle fordi de selv oplever udfordringer, andre måske med bekymring omkring trivsel eller spørgsmål omkring fx udvikling og hvad der er normalt. Det første møde og mine anbefaling om fx hvordan vi mødes, hvem der deltager og varighed, varierer derfor afhængigt af jer og behovet.
Jeg har erfaring fra arbejdet med børn, unge og familier i bl.a. Familie-rådgivningen, Angstforeningen såvel fra min private praksis, hvor jeg har haft forældre, børn og unge – med alt fra akut stress, depression, angst, efterfødsels-reaktioner, skilsmisse-overvejelser, bekymringer omkring ”normal” udvikling, trivsels og mobbe-relaterede udfordringer. I øvrigt er jeg tidligere uddannet pædagog, med erfaring fra arbejdet med udsatte børn, unge samt deres familier. Herunder med normaludvikling, og hvad der grænser hertil, trivsel såvel som at jeg igennem årene har arbejdet med personlighedsforstyrrede, misbrugende og kriminelle børn og unge.
Behandlingsstart
Via telefon eller mail (den korte første kontakt), måske med fremlæg af jeres umiddelbare behov eller udfordringer. Her får I også mulighed for at fornemme hvem jeg er, en ide om hvad I kan forvente og I kan stille enkelte spørgsmål.
Herefter aftaler vi hvordan det første møde foregår, måske uden barnet første gang, eller med jer alle de første 10-30min., hvorefter I bliver bedt om at vente udenfor resten af tiden. Andre gange ønsker den unge at mødes helt på egen hånd, nogle dog med deres familier i venteværelset eller på spadseretur i området de første gange.
Forløb opstart med børn og unge varierer meget
Med hensyntagen til barnet/den unges alder, forældresamarbejde eller andre familiære udfordringer, bekymringer og ønsker. Opstartsamtalen inkludere den forudgående korrespondance, fx via mail eller og telefonisk. Her spørges til forældremyndighed og indhentes desuden samtykke fra forældre. Opstartssamtalen planlægges typisk individuelt, såvel som at forrudgående gennemlæsning af eventuelle observationer/faglige rapporter og anbefalinger også er velkomne.
Første møde kan endvidere afholdes med kun forældre således at erfaringer, ønsker, bekymringer, behov og individuelle udfordringer vendes uden barnets deltagelse.
Opstart med kun forældre kan være et godt valg ved fx tvivl omkring forældrerådgivning eller terapi til barnet eller der hvor forældre oplever stor rådvildighed, afmagt eller stærk frustration omkring barnets adfærd og trivsel. Mange børn og unge oplever det intimiderende og angstprovokerende at lytte på forældres fortællinger herom, anbefalingen her er at hvis i er i tvivl så lad os starte uden jeres barn.
En del unge ønsker specifikt at opstarte samtaleforløb med psykolog uden forældres indblanden. Det er her vigtigt at I jf dansk lov om tavshedspligt ved at I ikke har aktindsigt uden samtykke fra jeres ung +15, hvorfor samtale med psykologen forud for opstart kan være en rigtig god ide hvis I fx ved at I har behov for at spørge til råds, videreinformere omkring oplevelser, dele bekymringer eller uddybe henvendelses årsag. Oftest vil der senere i forløbet med unge også inviteres til vidensdeling med forældre eller andre nærtstående, idet tilgangen her typisk vil være at både den unge og deres omgivelser kan have brug for at blive klogere, lære noget, at der kan være behov for hjælp til forandringer der involvere voksne etc.
Mere her om ved opstart/indledende korrespondance.
OBS på at der lovmæssigt kræves samtykke før opstart med børn under 15 år fra forældre eller værge med forældremyndighed. Der skal gives samtykke fra begge parter ved delt forældermyndighed.
Min tilgang som psykolog
Baserer sig på en kombination af kognitiv metode og systemisk terapi, hvor jeg ofte søger at hjælpe barnet, den unge eller jer, til at forstå hvordan tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd indvirker på os selv, andre eller det system – fx skole, familie, venne-grupper – vi indgår i. Barnets reflektion og selvforståelse, identitet og forståelse af sin plads i verden, bringes næsten altid i spil her.
Samarbejdet og information, fx fra samtaler med børn til forældre kan også variere, ligeså kan der være foreskelle på hvad som giver bedst mening for barnet, i forhold til at formidle til forældre. Ofte ønsker både børn og unge at en form for privat- og tavshed opretholdes og at jeg ikke må fortælle. Ofte tager det tid at få styr på mening, og derpå deles der måske brudstykker eller ny viden eller positive erfaringer ud. Nogle børn vil gerne have mig i rummet, eller mig til at fortælle hvad vi arbejder med. Andre skriver gerne breve eller benytter mig som hjælp til at reflektere frit og danner så herefter egne strategier, meninger med nye spørgsmål. Derpå vendes oplevelser og overvejelser gradvist med andre jævnaldrende og voksne i nær-miljøet.
I terapien får du bl.a. værktøjer til: at forstå hvordan følelser og tanker hænger sammen, hvad man kan gøre for at få det bedre og hvordan man får andre til at forstå hvad der er vigtigt for en.
Der er mulighed for dels:
- Individuel terapi – anbefales sædvanligvis som start.
- Gruppe terapi – Her udbydes bl.a. CoolKids, Chilled forløb og Forældregrupper .
Opstart afhænger af nok tilmeldte, minimum 4 deltagere pr. gruppe.
(Kontakt for yderligere info – gerne via mail)
Tavshedspligt
Frem til det fyldte 15 år er tavshedspligten lidt et grå-zoneland, fx hvad der kan viderebringes og i hvor høj grad man skal overlappe. Efter det fyldte 15 år skal det, som viderebringes eller fortælles, altid ske med den unges accept.
I forældre må naturligvis altid fortælle og spørge til arbejdet med jeres barn – Jeg er god til at lytte og tager jeres betragtninger med i arbejdet. Dog typisk uden at referere fra samtalerne.
Andet
En god portion nutidige familier tager desuden i deres grundform udgangspunkt i nye præmisser, fx med hensyntagen til donorfædre/mødre, bigami-lignende forhold eller i den præmis at der i familiestrukturen måske kun findes forældre af samme køn. Dette er min erfaring at der ofte opstår tvivl eller afklarings-spørgsmål, her kan familierådgivning ofte være et alternativ til privat praksis med traditionel terapi.