Stress & arbejde

Stressbehandling i København

– er du mon sygemeldt eller føler du dig tæt på? Måske med symptomer der ligner angst, depression, hjertekar- og/eller andre fysiske symptomer?

Stress kan være tydeligt arbejds-relateret og kræver måske indsigt i hvorledes arbejdsopgaver og rammen omkring dit job indvirker på bl.a. dine valg, rutiner, ledelses aspekter, dit arbejdsmiljø mm.

Stress kan dog også udspringe fra summen af vores livs-udfordringer, nogle gange oparbejdet over flere år, hvor udløseren kan være mere sekundær – lidt som ”dråben der får bægeret til at flyde over”.

Angst og depression

De som oplever stress eller den akutte belastnings-reaktion, beskriver ofte symptomer der ligner angst, depression eller voldsomt fysisk ubehag. fx angst anfald, overmandende tristhed, ekstrem udmattelse eller fysiske kramper, kognitive udfordringer som ofte er der, hvor din læge eller neurologer måske efter grundig udredning, foreslår stress som mulig årsag til dit akutte ubehag.

Positive komponenter –som fx familieforøgelse, karriere og parforhold kan tilsammen gøre det svært at sætte grænser, eller fravælge aktivitet for den enkelte i livet.

Behandling

Min psykologiske tilgang vil altid tage afsæt i undersøgelse af dine livs-vilkår, dine særlige hensyn, valg og dine præferencer. En konkret fremadrettet plan for TTA (tilbage til arbejde), giver nogle syge-meldte, meget stor mening og handlekraft, ikke mindst der hvor målet er at komme tilbage i arbejdet. For andre er jobbet nærmest åndehullet, og her foreslår jeg sjældent sygemelding.

Sygemelding

I forbindelse med sygemelding forbereder jeg ofte den enkelte på, at konsekvensen fra af at gå fra høj aktivitet til stilstand, kan skabe øget ubehag, såvel som at der kan opstå stort individuelt press ved tanken om at returnere til det, man måtte fjerne sig fra. Med andre ord opstår der ofte angst reaktioner, fx tanke mylder, øget stress-hormon niveauer mm. En måde, er ofte at tale individuelle strategier, fx søvn, kost, eventuelle øvelser man kan have med sig hjemme. Hypnose som metode kan være meget effektiv til at få den stressede over i det såkaldte para-sympatiske nervesystem, hvor vi restituerer og genopbygger både fysisk og mentalt.