Sorg & krise behandling
Det ene øjeblik har man måske glemt det håbløse, savnet eller vreden… og oplever at grine højt. Det næste – suges man igen ind i den barske realitet, at tæppet er trukket væk under én. Gråden kan man ikke styre eller man får decideret fysisk ondt.
Skilsmisse, død og sygdom
– Er blot nogle af de typiske udslagsgivere, men kan uanset, for den enkelte ofte ledsage kortere eller længere perioder med tristhed, angst og vrede. Mange oplever, at føle sig nærmest mentalt forandrede, nogle bliver sågar bekymrede for depression eller psykoser – groft sagt kan man sige, at voldsomme livsomvæltninger kan synes så meningsløse eller umulige, at det er svært at være i dem – eller overkomme de forandringer som er på vej, eller allerede indtrådt.
Det at miste
For den som oplever at miste noget værdigfuldt, er det ofte voldsomt at opleve omgivelsernes manglende forståelse, anderledes reaktioner eller velmenende forslag til ”at komme videre”. Mange føler sig fx ensomme eller forkerte midt i de omvæltninger som tabet eller forandringerne afstedkommer.
En vigtig information til netværket – om at give den sørgende tid og plads til at mærke sig selv og al den uro og angst, som omvæltningerne måske forårsager – er afgørende og helt grundlæggende vigtig.
Af flere grunde: Bl.a. fordi den som oplever store omvæltninger ofte kæmper med skyld og tvivl. Fx kunne jeg have gjort noget mere, anderledes, vigtigere.? Måske for at forhindre, hjælpe, sige fra m.fl.? Desuden fordi voldsomme omvæltninger skaber angst, fx for fremtiden.
Ensomhed
Mange oplever at kæmpe med ensomhed når omgivelserne ikke helt forstår hvad der gennemleves, eller når omgivelserne – ofte i god mening eller for at hjælpe – kommer til at foreslå en hel masse tiltag fremfor “bare” at være der, lytte, drikke en kop the eller holde om.
Vi er dog IKKE ens. Tanken om at du skal gennemleve bestemte faser – fx chok, eller en vred fase tror jeg ikke så meget på.
Terapi
Sorgterapi er i dag knyttet til omsorg og forståelse for dig selv, snarere end en fasttømret hypotese om at du skal gennemleve bestemte faser for at få det bedre. Mange vil dog opleve store følelsesmæssige udsving, fx med hyppige skift mellem irritation, gråd og grin. Mange beretter tillige om hukommelses-problemer, mangler energi og beskriver sig som “ved siden af sig selv/forandrede”.
Det er ikke de svage mennesker som opsøger psykolog. Tværtigmod vil jeg mene, at det ofte er stærke mennesker som er i stand til at række hånden ud/bede om hjælpen/mærker smerten og som kræver den. Kald mig bare psykolog – men det ER nu engang SUNDEST at reagere.
Der er store forskelle på hvornår mennesker oplever det sværest. Og også på om man har behov for psykologsamtaler.
Statistisk klarer flertallet tab og omvæltninger på egen hånd med hjælp fra netværket. Nogle oplever den første tid som den værste, mens andre beskriver tiden omkring 6 måneder som sværest.
De pårørende
Netværkets måde at hjælpe/tackle tabet – varierer også. Det er fx langt fra alle mennesker i Danmark som har et netværk der forstår eller kan deltage. Der kan fx være geografiske udfordringer, misforståede hensyn eller simpelthen manglende forståelse.
Endvidere kan sørgende familiemedlemmer langt fra altid støtte hinanden. Det tror vi under tiden – Men i praksis er det ofte sådan, at folk der mister ikke kan stå sammen i den første tid. Alle er pressede, oplever behov for omsorg eller mærker forskellige behov – fx vil nogen gerne tale helt vildt meget, mens andre har behov for at være mere alene.