Psykolog praksis på Amager

Signe Dræbye Hartman har flere års erfaring med emner som familierådgivning, terapi, stress, sorg, kriser og klinikken tager endvidere imod dig der har lægehenvisning.

Terapi

​I terapien vil du opleve at:

  • ​Få værktøjer til at finde dine ressourcer
  • Mærke handlekraft – måske til at ændre på det som før syntes uløseligt
  • Negative Tanker sjældent er sandheder – men snarre udtryk for længerevarende stress/belastning, måske skabt af andres krav/kritik. 
  • Indsigt og Accept – fx omkring det man ikke kan forandre
  • Omsorg for dig selv – IKKE – er det samme som selvmedlidenhed

Behandlingsformer

  • Individuelle samtaleforløb
  • Intensiv terapi
  • Gruppe-terapi
  • Forløb til stress-ramte – blandt andet med skelen til arbejde, familie og trivsel
  • Virksomheds forløb, herunder arbejds-rehabiliterende opgaver, udredning og intervention, undervisning, rådgivning og TTA
  • Familierådgivning
  • Terapi med børn, fx angst, sorg eller skilsmisse 
  • Ungerådgivning

Psykolog Signe Dræbye Hartman

Cand.psych. aut.

Der kan være flere forskellige grunde til, at du bør søge hjælp hos en psykolog. Det kan være som følge af en akut hændelse eller det kan være efter længere tid i mistrivsel.

Det er langt fra alle mennesker i Danmark som har et netværk der ved, forstår eller kan deltage når behovet opstår. Der kan fx være geografiske udfordringer, misforståede eller særhensyn, manglende forståelse m.fl. der gør at man opsøger en psykolog.

Livskriser, sorg såvel som længerevarende stress kan alle afstedkomme symptomer som; tristhed, angst, vrede og efterlader mennesker i undtagelsestilstand med frygten for at blive skør. Groft kan man sige, at voldsomme livsomvæltninger virker som trussel og kan synes så meningsløse eller umulige at det er svært at være i dem eller overkomme de forandringer som er på vej, eller allerede indtrådt.

I terapien spørger mange efter værktøjer, en form for hjælp til selvhjælp – og det kan du regne med at få her. Fx i form af klarhed, indsigt men også som øget energi og handlekraft til at udholde, forandre eller acceptere de udfordringer du står overfor.

Faglig baggrund og praktiske udgangspunkt

Ejer af Klinik Signe Dræbye Hartman – arbejder her med både med individuel terapi, stresshåndtering, parterapi, børn&unge terapi samt forældrerådgivning. Udfordringer omfatter ofte: Stress, krise, angst, selvværd, sorg, vrede eller mobning.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og er autoriseret af Psykolognævnet.
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.
Og har iøvrigt en pædagogisk baggrund og indgående erfaring fra arbejdet med børn og unge i mistrivsel, herunder med støtte til deres familier.

Klinikken har pr 1/1 2023 indgået praksisoverenskomst med De danske Regioner. Og modtager nu også klienter med lægehenvisning.
Aktuelt er der på de fleste henvisninger ventetid på 10 uger. Dog ca 8 mdr på den vederlagsfrie ordning i henvisningskategorierne angst og depression til unge mell 18-24 (25) år.

Der deles praksislokation med anden ydernummerpsykolog Dorthe Loyche. Se særskilt Psykologhelp.dk for hendes info og ventetider.

Jeg samarbejder desuden med flere private aktører – heriblandt forsikringsselskaber – omkring krisepsykologiske opgaver, undervisning, stress og trivsel samt arbejdsmiljø.

Til: Individuelle og Gruppeforløb.
Baggrund og erfaring desuden fra det pædagogiske hvor jeg gennem årene har arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Herfra har jeg lang erfaring med kompleks psykosocial udredning og behandlingsarbejde, herunder personligheds- og udviklingsforstyrrelser, kriminel og udadreagerende adfærd.

Metodisk benytter jeg mig af flere teknikker, her i blandt; CBT – Kognitiv teori og metode, Følelsesfokuseret/Compassion Terapi, Narrative- og Systemiske perspektiver, såvel som at jeg trækker på Eksistentiel psykologiske grundperspektiver.

Autoriseret psykolog i København med speciale i unge og forældrerådgivning

Terapi til Børn & Unge

Alt for mange unge kæmper alene med stress, angst og selvværds-problemer.

Forældre ser det ofte og forsøger rigtig ofte mange ting for at hjælpe. 

Nogle gange virker det bare ikke, og det kan der være mange årsager til. Som regel er det svært for hele familien når det der forsøges ikke virker som tiltænkt – måske forværres problemerne endda. Alle bliver vagtsomme, bekymrede og mistrives. 

”Behøver man virkeligt psykolog til den slags?” – Ikke nødvendigvis. Men nogle gange kan det være godt givet ud. 

Årsager til forandring kan være mange, Fx mobning/sygdom/død/forandringer i det sociale miljø/kærestesorger/skilsmisse/eller andre store omvæltninger kan være svære at tumle med og få rede på selv. Det kan være i familien, skolen eller fritiden.

Angst er for så vidt en naturlig reaktion, som sikrer at vi passer på os selv. Fx når vi mødes af akut nye krav, noget grænseoverskridende eller truende. 

Stressbehandling i København

Føler du dig meget presset i din hverdag, eller oplever du, at du ikke kan rumme alle dine daglige opgaver, så kan det godt være, at du går med tankerne om at sygemelde dig. Det ovenstående er blot ét eksempel på et symptom på angst eller depression.

Stress kan opstå af mange ting. Det er ofte tilfældet, at stressen på den ene eller anden måde er arbejdsrelateret. I sådanne tilfælde kræver det måske en smule indsigt i hvorledes arbejdsopgaverne og arbejdsmiljøet er omkring dit job, og hvordan de påvirker dig i dagligdagen. 

Stress er dog ikke altid resultatet af et øget arbejdspress på jobbet. Stress kan udspringe af vores livs-udfordringer, og nogle af dem har vi oparbejdet over flere år, således at der ikke skal så meget til, før det er nok til at udløse stress reaktionen. Et illustrativt eksempel, er dråben der får bægeret til at flyde over.

​Terapi mod angst og depression

Symptomerne kan være forskellige fra menneske til menneske. Mange beskriver voldsomt fysisk ubehag, panikanfald, umådelig træthed, tristhed og fysiske gener og søvn problemer.
Disse symptomer kan udspringe af mange ting, bla. Sorg. Krise. Store ændringer. Sygdom.
Selv positive komponenter, som eksempelvis familieforøgelse, karrieremæssig fremgang og parforhold kan være med til, at du glemmer at sætte grænser, og derfor hele tiden bliver ved med at fylde i din i forvejen, ret bookede kalender.

Er du sygemeldt?

Går du fra den ene dag at have et højt aktivitetsniveau til stilstand, er det vigtigt, at være forberedt rigtig godt på denne omvæltning. En sådan omvæltning kan skabe en form for ubehag, såvel som at du kan opleve et stort press på dine skuldre, ved tanken om, at du en dag skal tilbage til det du forlod. Sådanne tanker er ofte det, der er årsagen til angst reaktioner, som eksempelvis et øget stress-hormon niveau, tankemylder mm.

Her taler vi både individuelle strategier, som du kan tage med dig videre forud, under og efter din sygemelding. Ligeledes kan vi tale metoder til selv hjælp. Og egen omsorg til at få den stressede hjulpet på vej til at restituere og genopbygge sig både fysisk og mentalt.

​Tilskud eller anden dækning

Klinikken har ydernummer – Vi tager derfor imod henvisninger fra lægen.

Betalingsdækkede ordninger:
Klinikken samarbejder med en del forsikringsselskaber – men samarbejdsvilkår varierer alt efter din police. Desuden ændrer samarbejdsaftaler sig løbende da forsikringsselskaber af og til skifter netværksaktører. Det betyder at både bevillinger og afregningsmuligheder varierer., såvel som de vilkår selskaberne ønsker at klinikken arbejder under. Jeg forbeholder mig derfor retten til af og til at vælge aktører fra, typisk hvis vilkårene for mig vurderes for ringe, eller der udbedes oplysninger som kan stride mod lov om tavshedspligt, etik eller GDPR.

Ring evt. og spørg din arbejdsgiver, HR-afdeling eller din private forsikring, vedr. police, dækningsgrad og vilkår. Du er også velkommen til at spørge her forud for opstart så skal jeg gerne hjælpe med afklaring.

Efter accept fra din forsikring får du så typisk en email eller et brev. Dette dokument skal medbringes eller mailes før eller i umiddelbar forbindelse med opstarten her til psykologhartman@protonmail.com 

Ved medlemskab af Sygeforsikring Danmark ydes der pr 1.1.19 tilskud på kr. 300 pr terapeutiske samtaler uden henvisning. Med henvisning er tilskuddet 200kr. Gældende individuelle samtaler, samt gruppe samtaler også for børn og unge. Dog ikke forældrerådgivning.

Klinikken indberetter ved medlemsskab elektronisk. Husk blot at oplyse inden afregning.